11 % af de danske parcelhuse kan tjene et anlæg hjem inden for 10 år.
Vi har regnet 1.000 tilfældigt udvalgte parcelhuse igennem, hus for hus, med dagens elpriser og nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat. I 61 % af husene betaler et anlæg med solceller, batteri og varmepumpe sig over 20 år; i de øvrige finder beregningen ikke noget, der betaler sig oven i det, huset har i dag. Medianhuset med anlæg investerer 137.000 kr., sparer 11.000 kr. om året og har anlægget tjent hjem på 12,4 år. Byggede alle de parcelhuse, hvor det betaler sig, ville det give 6,62 GW ny solcelleeffekt: mere end hele den solcelleeffekt, der var registreret i Danmark i september 2026.
1.000 huse · Alle landets kommuner · Samme motor som din egen analyse · Ingen ejeroplysninger
- Tjent hjem inden for 10 år (107)
- Betaler sig over 20 år, tjent hjem efter mere end 10 år (505)
- Beregningen finder intet, der betaler sig (388)
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Parcelhuse regnet igennem | 1.000 |
| Huse hvor et anlæg betaler sig (positiv nutidsværdi over 20 år) | 612 (61 %) |
| Huse hvor anlægget er tjent hjem inden for 10 år | 107 (11 %) |
| Huse hvor anlægget er tjent hjem inden for 8 år | 7 % |
| Huse hvor anlægget er tjent hjem inden for 15 år | 61 % |
| Median investering inkl. moms (huse med anlæg) | 137.000 kr. |
| Median årlig besparelse (huse med anlæg) | 11.000 kr. |
| Median tilbagebetalingstid (huse med anlæg) | 12,4 år |
| Median nutidsværdi over 20 år (huse med anlæg) | 20.000 kr. |
| Median selvforsyning med el (huse med anlæg) | 54 % |
| Huse med solceller i forvejen (BBR) | 9 % |
| Huse regnet med standardskønnet for elforbrug (5.000 kWh om året) | 78 % |
| Median varmebehov (kWh om året) | 19.669 |
- Inden for 10 år
- Mere end 10 år
Hvad ville det betyde for landet, hvis alle de parcelhuse, der ligner stikprøvens huse, byggede det, motoren anbefaler? Tre niveauer: husene, hvor anlægget er tjent hjem inden for 8 år (7 % af husene), inden for 10 år (11 %), og alle huse, hvor et anlæg betaler sig over 20 år (61 %). Det sidste niveau er samtidig alle huse, hvor motoren bygger; 606 af de 612 huse med anlæg har det tjent hjem inden for 15 år, og den længste tilbagebetaling er 15,7 år. Hvert hus står for 1.178,007 huse af landets 1.178.007 beboede parcel- og stuehuse; intervallet er et bootstrap-interval (95 procent) med fast frø. Solproduktionen er de nye anlægs; ændringerne i eget forbrug og salg er husets efter minus før, så anlæg i forvejen ikke tælles med.
- Tjent hjem inden for 8 eller 10 år
- Betaler sig over 20 år (alle huse, hvor beregningen bygger)
På det øverste niveau ville de nye anlæg producere 5.434 GWh solstrøm om året, 13,4 % af Danmarks elforbrug i 2025. Et økonomisk potentiale ved dagens priser, ikke en prognose; årsenergi, ikke effekt i vinterens knaphedstimer.
- Solceller
- Batteri
- Varmepumpe
- Nettet
Husenes køb fra nettet falder fra 6.023 GWh til 4.100 GWh om året, og varmepumpernes nye elforbrug på 1.661 GWh er regnet med i købet efter. Årsenergi: tallene siger intet om nettets belastning i den enkelte time, og et batteri, der lader om natten, øger husets største time-træk fra nettet.
- Tjent hjem inden for 8 eller 10 år
- Betaler sig over 20 år (alle huse, hvor beregningen bygger)
Investeringen er nøglefærdigt anlæg, listepris inkl. moms og montage, uden tilskud. Besparelsen er en øvre grænse (beregningen kender vejr og priser på forhånd), og CO₂ er første års besparelse med nettets timegennemsnit.
| Mål, hele landet | Tjent hjem inden for 8 år (69 huse, 7 %) | Tjent hjem inden for 10 år (107 huse, 11 %) | Betaler sig over 20 år (alt, motoren bygger) (612 huse, 61 %) |
|---|---|---|---|
| Huse, der bygger | ca. 81.000 (64.000 til 100.000) | ca. 126.000 (105.000 til 148.000) | ca. 721.000 (687.000 til 757.000) |
| Solceller, ny effekt | 0,52 GW (0,34 til 0,73) | 0,98 GW (0,71 til 1,30) | 6,62 GW (6,12 til 7,17) |
| Solproduktion fra de nye anlæg, pr. år | 428 GWh (279 til 606) | 814 GWh (589 til 1.078) | 5.434 GWh (5.023 til 5.901) |
| Heraf brugt i husene (ændring i eget forbrug), pr. år | 265 GWh (171 til 380) | 472 GWh (350 til 628) | 2.852 GWh (2.657 til 3.069) |
| Heraf solgt til nettet (ændring i salg), pr. år | 142 GWh (80 til 217) | 301 GWh (196 til 428) | 2.333 GWh (2.105 til 2.587) |
| Batterier | 0,78 GWh (0,54 til 1,04) | 1,33 GWh (1,03 til 1,67) | 8,97 GWh (8,43 til 9,52) |
| Batteriernes afladning, pr. år | 229 GWh (159 til 308) | 394 GWh (303 til 498) | 2.471 GWh (2.319 til 2.625) |
| Varmepumper | ca. 72.000 (55.000 til 90.000) | ca. 112.000 (92.000 til 132.000) | ca. 218.000 (191.000 til 246.000) |
| Varmepumper, termisk effekt | 0,59 GW termisk (0,41 til 0,78) | 1,07 GW termisk (0,82 til 1,33) | 2,16 GW termisk (1,84 til 2,50) |
| Varmepumpernes elforbrug inkl. elpatron, pr. år | 533 GWh (370 til 733) | 856 GWh (659 til 1.072) | 1.661 GWh (1.405 til 1.955) |
| Køb fra nettet før, pr. år | 2.035 GWh (1.423 til 2.861) | 2.323 GWh (1.697 til 3.152) | 6.023 GWh (5.331 til 6.851) |
| Køb fra nettet efter, pr. år | 1.084 GWh (750 til 1.527) | 1.498 GWh (1.138 til 1.987) | 4.100 GWh (3.661 til 4.648) |
| Investering, nøglefærdigt anlæg, listepris inkl. moms og montage, uden tilskud | 10,3 mia. kr. (7,1 til 13,7) | 20,7 mia. kr. (16,2 til 26,0) | 110,4 mia. kr. (102,9 til 118,5) |
| Årlig besparelse | 2,13 mia. kr. (1,53 til 2,82) | 3,26 mia. kr. (2,57 til 4,10) | 10,49 mia. kr. (9,69 til 11,36) |
| CO₂ sparet, første år | 238 kt (151 til 332) | 511 kt (387 til 650) | 1.313 kt (1.159 til 1.484) |
Mod landets tal (hentet 2026-10-12; årsenergi mod årsenergi)
| Sammenligning | Tjent hjem inden for 8 år (69 huse, 7 %) | Tjent hjem inden for 10 år (107 huse, 11 %) | Betaler sig over 20 år (alt, motoren bygger) (612 huse, 61 %) |
|---|---|---|---|
| De nye anlægs solproduktion som andel af Danmarks elforbrug 2025 (40.513 GWh, Energinet) | 1,1 % | 2,0 % | 13,4 % |
| Som andel af den indenlandske elforsyning 2024 (38.185 GWh, Energistyrelsen) | 1,1 % | 2,1 % | 14,2 % |
| Som andel af dagens solcelleproduktion 2025 (4.514 GWh, Energinet) | 9,5 % | 18,0 % | 120,4 % |
| Som andel af solcelleproduktionen 2024 (3.776 GWh, Energistyrelsen) | 11,3 % | 21,6 % | 143,9 % |
| Ny solcelleeffekt som andel af den registrerede solcelleeffekt 2026-09 (5.457 MW, Energinet) | 9,6 % | 17,9 % | 121,2 % |
| Som andel af solcelleeffekten ved udgangen af 2024 (3.945 MW, Energistyrelsen) | 13,2 % | 24,8 % | 167,7 % |
Effektbilledet: Energinet venter et importbehov på ca. 7 GW i Vestdanmark og ca. 3 GW i Østdanmark i de værste timer i 2035, og at antallet af timer med manglende priskryds (LOLE) stiger til over 10 timer om året. Energinet skriver: "Danmark leverer i løbet af året grøn strøm til vores nabolande, men vil samtidig i stigende grad blive afhængig af import i de mest belastede timer, hvor elforbruget er højt og produktionen fra sol og vind er lav." Scenarierne her er årsenergi fra solceller, der producerer om dagen og mest om sommeren; de siger ikke noget om effekt i de timer.
Forbehold, som altid følger scenarierne
- Årlig energi er ikke effekt i knaphedstimerne: solcellerne producerer om dagen og mest om sommeren, mens Energinets importbehov er effekt i de mest belastede timer om vinteren, hvor sol og vind producerer lidt. Scenariernes dækning af elforbruget er på årsbasis.
- Et batteri dimensioneret til husets økonomi sælger kun strøm, huset selv har produceret (sol og vind), aldrig strøm, det har købt; det flytter husets køb til billige timer, og husets største time-træk fra nettet stiger, fordi batteriet lader om natten.
- Varmepumperne er ny ellast: deres elforbrug lægges til landets forbrug, mest om vinteren, hvor solcellerne producerer mindst.
- Én-hus-model uden samtidighed: tallene siger intet om elnettets belastning i MW, om forsyningssikkerheden eller om Danmarks importbehov; de siger, hvor meget energi husene selv ville producere, bruge og købe over et år.
- Et økonomisk potentiale ved dagens priser for nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat, hverken en prognose for, hvad der bliver bygget, eller et teknisk tagpotentiale; perfekt fremsyn gør besparelsen til en øvre grænse.
Kilder til landets tal
- Registreret solcelleeffekt i hele landet, 2026-09 (181.469 anlæg): 5.457 MW. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet CapacityPerMunicipality (måneden 2026-09, summen over 99 kommuner) (2026-10-12). åbn kilden
- Solcelleproduktion i 2025 inkl. Energinets skøn for egetforbrug (404 GWh); anlæg under 10 kW 488 GWh målt: 4.514 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025, 8760 timer summeret) (2026-10-12). åbn kilden
- Danmarks bruttoelforbrug i 2025 inkl. nettab (GrossConsumption): 40.513 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025) (2026-10-12). åbn kilden
- Dansk elproduktion i 2025 (sol, vind 19.090 GWh, termisk 9.455 GWh, vand og ukendt): 33.131 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025) (2026-10-12). åbn kilden
- Nettoimport af el i 2025 (udvekslingen med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien): 7.414 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025) (2026-10-12). åbn kilden
- Registrerede nettilsluttede solcelleanlæg pr. 31. december 2024: 3.945 MW. Kilde: Energistyrelsen, Solcelleudbygningen i Danmark pr. 4. kvartal 2024 (9. januar 2025), tabel 1 (2025-01-09). åbn kilden
- Elproduktion fra solceller i 2024 (13.594 TJ): 3.776 GWh. Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2024 (versionsdato 31. oktober 2025), tabel 4 Elbalance (2025-10-31). åbn kilden
- Indenlandsk elforsyning 2024 inkl. nettab (137.466 TJ); endeligt elforbrug 31.833 GWh (114.600 TJ); nettoimport 3.722 GWh (13,4 PJ): 38.185 GWh. Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2024 (versionsdato 31. oktober 2025), tabel 4 og 11 (2025-10-31). åbn kilden
- Danmarks elforbrug 2025 inkl. nettab og egetforbrugt solcelleproduktion, foreløbigt ("lidt over 39.500 GWh"); 2024: godt 37.750 GWh: 39.500 GWh. Kilde: Energinet, pressemeddelelse "God nyhed: Elforbruget slår rekord i 2025" (29. december 2025) (2025-12-29). åbn kilden
- Importbehov i de værste timer i 2035: ca. 7 GW i Vestdanmark og ca. 3 GW i Østdanmark, ikke nødvendigvis samtidigt: 7 GW. Kilde: Energinet, Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2025, hovedrapport (november 2025), afsnittene Effekttilstrækkelighed og Elmarked og effekttilstrækkelighed (2025-11-13). åbn kilden
Årsenergier fra motorens energibalance for de 612 huse med anlæg. Det nye anlægs produktion er husets solproduktion efter minus før (før er anlægget i forvejen, i 27 af husene med anlæg); eget forbrug er produktion minus salg minus afkortet; varmepumpens el tæller dens elpatron med. Medianen gælder husene, hvor komponenten anbefales; summen alle huse med anlæg.
Om sommeren dækker anlægget næsten alt, om vinteren næsten intet; et årstal for selvforsyning skjuler den forskel.
Det typiske hus med batteri kan køre 8 timer uden strøm fra nettet, hvis strømmen går på et tilfældigt tidspunkt, og i 26 % af årets timer kan det køre mindst et døgn. Om vinteren er det kortere, typisk 5 timer: batteriet er mindre fyldt, solen giver mindre, og hvor varmen kommer fra el, trækker den også på batteriet. I huse med varmepumpe eller elvarme går det hurtigst, fordi varmen tømmer batteriet. Nødstrøm kræver en 3-faset hybridinverter med nødstrømsudgang og en nødstrømsboks på 16 A, som forsyner de udvalgte kredsløb med højst 3,7 kW. Anlæggene i analysen er beregnet uden det krav, så tallene viser, hvad batteriet kunne, hvis anlægget var indrettet til det.
| Nøgletal | Median pr. hus | Sum, huse med anlæg |
|---|---|---|
| Solproduktion fra det nye anlæg (pr. år; 569 huse med solceller) | 6.830 kWh | 4.613.167 kWh |
| Udbytte pr. kWp, nye anlæg (pr. år) | 828 kWh/kWp | 821 kWh/kWp (sum delt med sum) |
| Solproduktion fra anlæg i forvejen (pr. år) | - | 122.653 kWh |
| Eget forbrug af solstrøm efter (pr. år) | 3.747 kWh | 2.478.925 kWh (før 57.991 kWh; ændring 2.420.934 kWh = 52 % af de nye anlægs produktion) |
| Salg til nettet efter (pr. år) | - | 2.045.241 kWh (før 64.662 kWh; ændring 1.980.579 kWh) |
| Batteriets afladning (pr. år; 567 huse med batteri) | 3.683 kWh, 259 fulde cykler | 2.097.952 kWh (opladning 2.351.204 kWh; tab 11 %) |
| Den nye varmepumpes el inkl. elpatron (pr. år; 185 huse) | 6.073 kWh | 1.410.188 kWh (heraf elpatron 11.527 kWh) |
| Køb fra nettet før (pr. år) | 5.000 kWh | 5.112.890 kWh |
| Køb fra nettet efter (pr. år) | 2.854 kWh | 3.480.476 kWh |
- Tjent hjem inden for 10 år
- Betaler sig over 20 år
- Intet, der betaler sig
| Region | Huse | Anlæg betaler sig | Tjent hjem inden for 10 år | Median investering | Median besparelse pr. år | Median tilbagebetaling | Se et eksempel |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 161 | 62 % | 10 % | 131.000 kr. | 11.000 kr. | 11,9 år | Etagebolig · Frederiksberg |
| Sjælland | 178 | 75 % | 21 % | 149.000 kr. | 13.000 kr. | 11,6 år | Parcelhus · Jyllinge |
| Syddanmark | 264 | 59 % | 9 % | 146.000 kr. | 12.000 kr. | 12,6 år | Rækkehus · Odense |
| Midtjylland | 263 | 56 % | 7 % | 131.000 kr. | 10.000 kr. | 13,0 år | Byhus · Aarhus |
| Nordjylland | 134 | 57 % | 9 % | 126.000 kr. | 10.000 kr. | 12,6 år | Parcelhus · Tversted |
| Hele landet | 1.000 | 61 % | 11 % | 137.000 kr. | 11.000 kr. | 12,4 år |
Eksemplerne er forsidens demoadresser i regionen; de indgår ikke i analysen, men åbner den samme beregning for det hus.
- Tjent hjem inden for 10 år
- Betaler sig over 20 år
- Intet, der betaler sig
| Opført | Huse | Anlæg betaler sig | Tjent hjem inden for 10 år | Median investering | Median besparelse pr. år | Median tilbagebetaling |
|---|---|---|---|---|---|---|
| før 1960 | 384 | 54 % | 12 % | 119.000 kr. | 10.000 kr. | 12,4 år |
| 1960-1979 | 394 | 69 % | 10 % | 143.000 kr. | 11.000 kr. | 12,3 år |
| 1980-1999 | 92 | 72 % | 16 % | 131.000 kr. | 11.000 kr. | 12,3 år |
| 2000 og senere | 130 | 51 % | 5 % | 137.000 kr. | 10.000 kr. | 12,8 år |
- Tjent hjem inden for 10 år
- Betaler sig over 20 år
- Intet, der betaler sig
| Opvarmning i dag | Huse | Anlæg betaler sig | Tjent hjem inden for 10 år | Varmepumpe anbefales | Median investering | Median besparelse pr. år | Median tilbagebetaling |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fjernvarme | 535 | 57 % | 0 % | 0 % | 115.000 kr. | 9.000 kr. | 12,9 år |
| Naturgas | 170 | 75 % | 6 % | 49 % | 220.000 kr. | 19.000 kr. | 11,7 år |
| Olie | 48 | 98 % | 79 % | 98 % | 223.000 kr. | 24.000 kr. | 9,3 år |
| Fast brændsel (træ, piller) | 41 | 68 % | 10 % | 7 % | 154.000 kr. | 12.000 kr. | 13,0 år |
| Varmepumpe | 154 | 36 % | 0 % | 0 % | 150.000 kr. | 12.000 kr. | 13,1 år |
| Elvarme | 52 | 100 % | 100 % | 100 % | 142.000 kr. | 24.000 kr. | 3,6 år |
Det er tilbagebetalingstiden set fra den anden side: jo dyrere varmen er i dag, desto mere igen pr. krone, fordi anlægget fortrænger den. Huse, der allerede har varmepumpe, får mindst, selv om de bruger mest strøm.
- Solceller og batteri
- Solceller, batteri og varmepumpe
- Varmepumpe alene
- Andet
Varmepumpen kommer kun med, hvor den erstatter et fyr (olie, gas, træ eller piller) eller elvarme. Fjernvarme og en eksisterende varmepumpe beholdes i beregningen, så der består anlægget af solceller og batteri. Derfor investerer olie- og gashusene mest.
| Komponent | Andel af husene | Typisk størrelse (median, hvor den anbefales) |
|---|---|---|
| Solceller (tag og jord) | 57 % | 8,6 kWp |
| Batteri | 57 % | 14,2 kWh |
| Varmepumpe | 19 % | 7,5 kW |
Solcelleanlægget kan bruge alle tagets egnede flader og vokser, så længe det næste panel betaler sig over 20 år; overskuddet sælges til nettet. Et batteri følger med, hvor det betaler sig, og batteriet sælger kun strøm, huset selv har produceret (sol og vind), aldrig strøm, det har købt. En varmepumpe kommer med, hvor den slår husets opvarmning i dag. I et hus med olie-, gas- eller brændefyr og vandbåren varme regnes både at beholde fyret og at skifte til varmepumpe, og det bedste svar tæller.
Varmepumpen vokser med varmebehovet, fra katalogets mindste til dets største. Og den anbefales oftere, jo større varmebehovet er. Om den overhovedet kommer med, afgøres af husets opvarmning i dag: den erstatter et fyr (olie, gas, træ eller piller) eller elvarme, mens fjernvarme og en eksisterende varmepumpe beholdes i beregningen.
Solcellerne og batteriet følger elforbruget: jo mere strøm huset bruger, desto større anlæg.
Ved samme elforbrug, 5.000 kWh om året, varierer anlægget fra 5,2 til 11,4 kWp i den midterste halvdel af husene. Taget er sjældent den direkte grænse: kun 5 % af anlæggene fylder hele taget. Men et større tag har oftere en stor, velvendt tagflade med lidt skygge, og der kan det betale sig at gå et trin op i pakken. Jo større anlæg ved samme forbrug, desto større en del af solstrømmen sælges til nettet, fra 17 % i den mindste klasse til 57 % i den største, og hvert kWp sparer mindre om året. Motoren udvider anlægget, så længe det næste trin betaler sig over 20 år: et tag med godt udbytte bærer et større anlæg, og en del af strømmen bliver til salg.
- Fjernvarme (303 huse): median 115.000 kr. og 9.000 kr. om året
- Olie og gas (174 huse): median 220.000 kr. og 20.000 kr. om året
- Varmepumpe (55 huse): median 150.000 kr. og 12.000 kr. om året
- Elvarme (52 huse): median 142.000 kr. og 24.000 kr. om året
- Fast brændsel m.m. (28 huse): median 154.000 kr. og 12.000 kr. om året
Punkterne ligger langs én skrå linje: et anlæg til det dobbelte sparer omtrent det dobbelte. Tilbagebetalingstiden afhænger derfor mindre af anlæggets størrelse end af, hvordan huset opvarmes i dag. Huse med olie, gas eller elvarme ligger højest, fordi anlægget fortrænger dyr varme: en varmepumpe, hvor den betaler sig, ellers solceller, batteri og varmelager ved siden af fyret. Huse, der allerede har varmepumpe, ligger lavest, selv om de bruger mest strøm: de betaler den lave elvarmesats, så hver egenproduceret kilowatttime er mindre værd.
De dyreste anlæg er oftere tjent hjem inden for ti år end de billigste. I den dyreste tredjedel indgår varmepumpen i de fleste anlæg, og den erstatter et fyr (olie, gas, træ eller piller) eller elvarme. De billigste anlæg er solceller og batteri til et almindeligt elforbrug, og der tager det længere tid.
100 af analysens huse, 25 fra hver af 4 opvarmningsgrupper trukket med fast frø, er regnet igen med sidens elbil-valg: én bil af den typiske type (Type A, 3.800 kWh om året, 80 % ladet hjemme) oven i husets forbrug, og sammenlignet hus for hus med analysens eget svar uden elbil. Referencen uden anlæg har bilen med, ladet fra nettet, så besparelsen er anlæggets alene. Bilens strøm er den del af regningen, bilen lægger til: uden anlæg 3.000 kr. om året, med anlægget 2.600 kr. (median over husene).
| Opvarmning i dag | Huse | Betaler sig (uden / med elbil) | Tjent hjem inden for 10 år (uden / med) | Median tilbagebetaling (uden / med) | Median nutidsværdi over 20 år (uden / med) | Bilens strøm uden anlæg, pr. år | Bilens strøm med anlæg, pr. år | Kortere / længere tilbagebetaling, huse |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fjernvarme | 25 | 13 / 17 | 0 / 0 | 13,4 år / 12,7 år | 12.000 kr. / 33.000 kr. | 5.100 kr. | 3.400 kr. | 12 / 1 |
| Olie og gas | 25 | 19 / 21 | 4 / 7 | 11,5 år / 11,1 år | 67.000 kr. / 86.000 kr. | 5.200 kr. | 4.100 kr. | 17 / 1 |
| Varmepumpe | 25 | 10 / 10 | 0 / 0 | 12,8 år / 12,2 år | 15.000 kr. / 19.000 kr. | 2.700 kr. | 2.400 kr. | 8 / 0 |
| Elvarme | 25 | 25 / 25 | 25 / 25 | 3,7 år / 5,4 år | 231.000 kr. / 237.000 kr. | 2.800 kr. | 2.500 kr. | 8 / 5 |
| Alle | 100 | 67 / 73 | 29 / 32 | 11,1 år / 10,7 år | 71.000 kr. / 62.000 kr. | 3.000 kr. | 2.600 kr. | 45 / 7 |
Forbehold, der følger scenariet
- Elbilen er sidens standardvalg: én bil af den typiske type, 3.800 kWh om året, 80 % ladet hjemme, ladet som motoren styrer det (de billigste timer og egen solstrøm). En bil, der lader på arbejdet eller om dagen, giver et andet svar.
- Referencen uden anlæg betaler bilens strøm til nettets pris: i huse med varmepumpe eller elvarme den reducerede elafgift over 4.000 kWh om året (elvarmesatsen), i de andre fuld afgift. Det afgør, hvor meget anlægget kan spare på bilen.
- 25 huse pr. gruppe, trukket med fast frø blandt analysens huse; gruppernes tal er antal og medianer i gruppen, ikke landstal.
- Prisgrundlaget er konservativt: listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre.
| Region | Andel af stikprøven | Andel af landets parcelhuse (Danmarks Statistik) |
|---|---|---|
| Hovedstaden | 16 % | 16 % |
| Sjælland | 18 % | 18 % |
| Syddanmark | 26 % | 26 % |
| Midtjylland | 26 % | 26 % |
| Nordjylland | 13 % | 13 % |
| Opført | Andel af stikprøven | Andel af landets parcelhuse (Danmarks Statistik) |
|---|---|---|
| før 1960 | 38 % | 41 % |
| 1960-1979 | 39 % | 37 % |
| 1980-1999 | 9 % | 10 % |
| 2000 og senere | 13 % | 12 % |
Stikprøven: 1.000 huse. Landstal: 1.178.007 beboede parcel- og stuehuse (Danmarks Statistik BOL101, 2026).
- 11 % af parcelhusene kan tjene anlægget hjem inden for 10 år. Regnet hus for hus på 1.000 tilfældigt udvalgte parcelhuse med dagens elpriser og nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat.
- Hvis mange gjorde det samme: byggede alle de parcelhuse, hvor et anlæg betaler sig over 20 år (61 % af husene), det anlæg, beregningen anbefaler, ville det give 6,62 GW ny solcelleeffekt (stikprøvens usikkerhed: 6,12 til 7,17 GW), mere end de 5.457 MW, der var registreret i hele landet i september 2026. De nye anlæg ville producere 5.434 GWh solstrøm om året, 13,4 % af Danmarks elforbrug i 2025. Et økonomisk potentiale ved dagens priser, ikke en prognose. Årlig energi er ikke effekt i knaphedstimerne: solcellerne producerer om dagen og mest om sommeren, mens Energinets importbehov er effekt i de mest belastede timer om vinteren, hvor sol og vind producerer lidt. Scenariernes dækning af elforbruget er på årsbasis.
- Fra 21 % af husene i Region Sjælland til 7 % i Region Midtjylland. Så forskellig er andelen af parcelhuse, der har anlægget tjent hjem inden for 10 år; medianinvesteringen er 149.000 kr. mod 131.000 kr. i de to regioner.
- Solceller anbefales i 57 % af husene, batteri i 57 % og varmepumpe i 19 %. Der hvor et batteri anbefales, er medianen 14,2 kWh; solcelleanlægget er typisk 8,6 kWp, men fra 5,7 til 11,4 kWp i den midterste halvdel af husene; ved samme elforbrug bestemmes størrelsen af pladsen og økonomien i det næste panel.
- I husene med gas- eller oliefyr betaler et anlæg sig i 80 % af tilfældene, og 22 % har det tjent hjem inden for 10 år. Varmepumpen anbefales i 60 % af dem. I fjernvarmehusene betaler et anlæg sig i 57 % af tilfældene og er tjent hjem inden for 10 år i 2 af de 535.
Stikprøven: fritliggende enfamiliehuse (BBR anvendelseskode 120) udtrukket tilfældigt fra Bygnings- og Boligregistret via Datafordeleren. Hver kommune fik en kvote efter sit antal beboede parcel- og stuehuse i Danmarks Statistiks boligopgørelse, så stikprøven ligger, hvor husene ligger. Et hus pr. adresse, ingen udvælgelse efter tag, alder eller opvarmning. Huse, hvor beregningen ikke kunne gennemføres, er erstattet af en reserve fra samme kommune.
Beregningen: hvert hus er regnet igennem med præcis den motor, du får gratis her på siden. Husets egne data (BBR, energimærke, Danmarks Højdemodel med tagflader og skygge, luftfoto, netselskabets tariffer), solen time for time i vejråret 2023 fra PVGIS på hver tagflade, og elpriserne fra de seneste 12 hele måneder lagt på vejrårets timer. En optimeringsmodel over årets 8.760 timer vælger den kombination af solceller, batteri, varmepumpe og varmelager, der giver den bedste økonomi over 20 år med udskiftninger og real kalkulationsrente. Et hus med olie-, gas- eller brændefyr og vandbåren varme får regnet to hele svar: behold fyret (solceller, batteri, varmelager og solvarme ved siden af fyret) og skift til varmepumpe (hele omlægningen); svaret med den højeste nutidsværdi til markedspris er husets. En vindmølle er enten ingen eller mindst den mindste rigtige mølle (1 kW). Systemmodellen er Standard, den model siden åbner med: alle tagets egnede flader kan bruges, og overskudsstrøm, der sælges til nettet, tæller med i økonomien; batteri, varmepumpe og varmelager kommer kun med, når de betaler sig. Rigtige produkter som nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat, regnet for en privat ejer. Prisgrundlaget er konservativt: listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre. Tilbagebetalingstiden er den simple: investering delt med første års besparelse.
Udvalget: Tilfældige fritliggende enfamiliehuse fra BBR, trukket pr. kommune med en kvote efter Danmarks Statistiks antal beboede parcel- og stuehuse (BOL101); i hver kommune et seedet, tilfældigt træk blandt de opførte huse, et hus pr. adresse, reserver efter sidens regel; udvalget er deterministisk for frøet.
Kilde: BBR via Datafordeler
Regnet med Standard-modellen. Udvalg trukket 11. oktober 2026, beregnet 29. oktober 2026, publiceret 12. oktober 2026.
Version 3 (29. oktober 2026): alle huse i begge runder er regnet igen med otte ændringer i motoren: et hus med olie-, gas- eller brændefyr og vandbåren varme får regnet to hele svar, behold fyret eller skift til varmepumpe, og svaret med den højeste nutidsværdi er husets; en vindmølle er enten ingen eller mindst den mindste rigtige mølle på 1 kW; batteriet må sælge strøm, huset selv har produceret og lagret (sol og vind), men aldrig strøm, det har købt fra nettet; varer fra andre webshops end hovedleverandøren koster halvdelen af hovedleverandørens listeavance oven i butikkens pris; hver af de øvrige leverandører koster 99 euro i fragt pr. projekt; husholdningens elforbrug fordeles på årets timer som målte danske husstande uden elvarme (Energi Data Service); det varme vand tappes efter EU's tappeprofil med et morgen- og et aftenbad; og batteriets og inverterens strømforbrug i tomgang er med (producenternes datablade og HTW Berlins målinger). Version 2 (22. og 23. oktober 2026) regnede alle huse med Standard-modellen og solindstrålingen for husets satellitcelle (SARAH-3); version 1 (11. og 12. oktober 2026) blev regnet med Optimin, den lille pakke dimensioneret til husets eget forbrug. Begge er arkiveret. Tallene ovenfor er version 3.
Metoden bag analyserne: stikprøve, motor, skalering og hvad tallene kan bære
- Motoren kender årets vejr og priser på forhånd (perfekt fremsyn). Besparelsen er derfor en øvre grænse, mest for batteriets del; solcellernes egetforbrug rammer tættest.
- Ét vejrår og dagens prisniveau holdt fladt i faste priser over 20 år: et punktestimat, ikke en prognose. Elprisernes døgnudsving er den mest usikre del.
- Forbruget er et skøn fra registre og energimærke. I 78 % af husene regner motoren med sit standardskøn for husholdningens elforbrug. Et hus med elbil, stort elforbrug eller et dårligt energimærke får typisk en bedre økonomi end gennemsnittet her.
- Kun fritliggende enfamiliehuse. Rækkehuse, stuehuse, etageboliger og sommerhuse indgår ikke.
- Landstallene (Hvis mange gjorde det samme): Et økonomisk potentiale ved dagens priser for nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat, hverken en prognose for, hvad der bliver bygget, eller et teknisk tagpotentiale; perfekt fremsyn gør besparelsen til en øvre grænse. Én-hus-model uden samtidighed: tallene siger intet om elnettets belastning i MW, om forsyningssikkerheden eller om Danmarks importbehov; de siger, hvor meget energi husene selv ville producere, bruge og købe over et år.
- Prisgrundlaget er konservativt. Alle anlæg er regnet som nøglefærdige anlæg: rigtige produkter til leverandørkatalogets listepriser (varer, hovedleverandøren ikke fører, til webshoppens pris plus halvdelen af hovedleverandørens avance og fragt), arbejdsløn og montage, tilmelding og moms, uden tilskud og uden rabat. Listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre; anlægget kan i mange tilfælde bygges billigere, end tallene her viser.
Din ejendom er ikke et gennemsnit.
Skriv din adresse på forsiden, og få den samme beregning for dit eget tag, dit eget forbrug og din egen elpris. Gratis og uden sælger.