Analyse: 1.000 danske parcelhuse regnet igennem

10 % af de danske parcelhuse kan tjene et anlæg med solceller, batteri og/eller varmepumpe hjem inden for 10 år. I 60 % af husene betaler et anlæg sig over 20 år; i de øvrige finder beregningen ikke noget, der betaler sig oven i det, huset har i dag. Medianhuset med anlæg investerer 141.000 kr. inkl. moms, sparer 11.000 kr. om året og har anlægget tjent hjem på 12,8 år.

Varmepumpen efter husets årlige varmebehov; solceller og batteri efter husets årlige elforbrug (standardskønnet som sin egen gruppe). Typisk størrelse er medianen i de huse, hvor komponenten anbefales; andelen er den del af gruppens huse, der får den.

Varmepumpen vokser med varmebehovet: typisk 3,2 kW varme i husene med det mindste varmebehov og 18,0 kW varme i husene med det største. Solcellerne er næsten de samme uanset elforbruget; det er pladsen på taget og økonomien i det næste panel, der bestemmer størrelsen.

De 462 huse med solceller, som er regnet med standardskønnet for elforbrug (5.000 kWh om året), så forbruget ikke kan forklare forskellen. Anlægget er typisk 8,6 kWp, fra 6,2 til 11,4 kWp i den midterste halvdel af husene; 3 % af anlæggene fylder hele taget.

Anlægget følger pladsen på taget, fra typisk 3,3 kWp på de mindste tage til 16,6 kWp på de største, selv om taget sjældent er den direkte grænse. Jo større anlæg ved samme forbrug, desto større en del af solstrømmen sælges til nettet, fra 27 % i den mindste klasse til 56 % i den største, og den årlige besparelse pr. kWp falder fra 1.200 kr. i den mindste klasse til 950 kr. i den største. Motoren udvider anlægget, så længe det næste trin betaler sig over 20 år.

Blandt husene med anlæg i hver gruppe: medianerne, den årlige besparelse pr. ti tusind kroner investeret (tusind kroner svarer til ti års tilbagebetaling) og anlæggets sammensætning.

Huse med elvarme får mest igen pr. investeret krone (2.070 kr. om året pr. ti tusind kroner), huse med fjernvarme mindst (750 kr.). Varmepumpen kommer kun med, hvor den erstatter et fyr (olie, gas, træ eller piller) eller elvarme; fjernvarme og en eksisterende varmepumpe beholdes i beregningen.

De dyreste anlæg er oftere tjent hjem inden for ti år (21 %) end de billigste (18 %): i den dyreste tredjedel indgår varmepumpen i 71 % af anlæggene, og den erstatter et fyr (olie, gas, træ eller piller) eller elvarme.

De 517 huse med batteri. For hver time i året: hvis strømmen gik netop da, hvor mange timer kunne batteriet (med den ladestand, det har i den optimerede drift) og solcellerne så holde husets vigtigste forbrug kørende? Det vil sige husholdningen og varmens el, så meget som anlægget kan levere i et strømsvigt: en 3-faset nødstrømsboks på 16 A giver op til 11 kW, og inverterens egen nødstrømsudgang kan sætte grænsen lavere. Typisk time er medianen over alle årets timer; vintertime er medianen for december til februar; mindst et døgn er andelen af årets timer, hvor huset kan køre 24 timer eller mere. Anlæggene er beregnet uden krav om nødstrøm; tallene viser, hvad batteriet kunne, hvis anlægget var indrettet til det (3-faset hybridinverter med nødstrømsudgang og nødstrømsboks).

Stikprøven er kvoteret på kommune (og dermed region), ikke på opvarmning; fordelingen på opvarmning inden for hver region er det tilfældige træk.

133 af de 218 olie- og gashuse ligger øst for Storebælt (Hovedstaden og Sjælland), og 27 af de 52 elvarmehuse.

Blandt de 398 huse med verdikt "byg intet" har 65 allerede solceller (stikprøven har 94 huse med solceller i forvejen), 93 har allerede varmepumpe (af 154), 24 har begge dele, og 134 har mindst én af delene. Verdiktet betyder, at beregningen ikke finder noget, der betaler sig oven i det, huset har i dag.

95 %-intervaller for andelen af huse, hvor et anlæg betaler sig (normalapproksimation af binomialfordelingen). Stikprøven er kvoteret på kommune, ikke simpelt tilfældig, så intervallerne er vejledende.

Udledt af motorens timeserier (lokal tid) for de 602 huse med anlæg. "Før" er husets køb fra nettet uden anlæg time for time, genskabt fra svarets serier og godkendt mod motorens egen årssum; det lykkes i 527 af husene, de øvrige har solceller i forvejen eller elvarme, der skiftes ud, og indgår kun i årstallene. Motoren kender vejr og priser på forhånd (perfekt fremsyn), så alt om batteriets timing er en øvre grænse. Det er en én-hus-model uden samtidighed: intet her siger noget om elnettets belastning i MW, og det enkelte hus' største time-træk fra nettet stiger med et batteri.

Årsenergier fra motorens energibalance for de 602 huse med anlæg: det nye anlægs produktion er husets solproduktion efter minus før (før = anlægget i forvejen, i 24 af husene med anlæg), eget forbrug er produktion minus salg minus afkortet, og varmepumpens el tæller dens elpatron med. Medianen gælder husene, hvor komponenten anbefales; summen alle huse med anlæg.

Skalering: hvert af stikprøvens 1.000 huse står for 1.178,007 huse (1.178.007 beboede parcel- og stuehuse, Danmarks Statistik BOL101 2026, delt med 1.000). Landstal = stikprøvens sum for husene med anlæg gange skalaen. Usikkerheden er et bootstrap-interval (95 %, 2.000 gentræk af stikprøven med tilbagelægning, fast frø 20261011). Kontrolmetoden med kommunevægte (kommunens parcelhuse delt med dens kvote, 744 til 1.609 huse pr. hus) afviger højst 0,18 % fra den simple skalering.

Forbehold: et økonomisk potentiale ved dagens priser (hvad der betaler sig hus for hus med nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat), hverken en prognose for, hvad der bliver bygget, eller et teknisk tagpotentiale. Nævneren tæller parcel- og stuehuse, mens stikprøven kun er fritliggende enfamiliehuse (BBR 120). Varmepumpens GW er termisk afgivet effekt, ikke el. Batteriets størrelse følger katalogets pakker af hybridinverter og batteri; det er ikke en selvstændig dom over batterier. CO₂ er første års besparelse med nettets timegennemsnit.

Olie- og gashusene bærer 72 % af CO₂-besparelsen (990 af 1.374 kt om året).

Hvad ville det betyde for landet, hvis alle de parcelhuse, der ligner stikprøvens huse, byggede det, motoren anbefaler? Tre niveauer: husene, hvor anlægget er tjent hjem inden for 8 år (7 % af husene), inden for 10 år (10 %), og alle huse, hvor et anlæg betaler sig over 20 år (60 %). Det sidste niveau er samtidig alle huse, hvor motoren bygger; 589 af de 602 huse med anlæg har det tjent hjem inden for 15 år, og den længste tilbagebetaling er 15,5 år. Skalering og usikkerhed som i afsnittet Landet: hvert hus står for 1.178,007 huse af landets 1.178.007 beboede parcel- og stuehuse, intervallet er bootstrap 95 % med fast frø, og kommunevægtene afviger højst 0,61 % fra den simple skalering. Solproduktionen er de nye anlægs; ændringerne i eget forbrug og salg er husets efter minus før, så anlæg i forvejen ikke tælles med.

Forbehold, som altid følger scenarierne:

• Årlig energi er ikke effekt i knaphedstimerne: solcellerne producerer om dagen og mest om sommeren, mens Energinets importbehov er effekt i de mest belastede timer om vinteren, hvor sol og vind producerer lidt. Scenariernes dækning af elforbruget er på årsbasis.
• Et batteri dimensioneret til husets økonomi sælger kun strøm, huset selv har produceret (sol og vind), aldrig strøm, det har købt; det flytter husets køb til billige timer, og husets største time-træk fra nettet stiger, fordi batteriet lader om natten.
• Varmepumperne er ny ellast: deres elforbrug lægges til landets forbrug, mest om vinteren, hvor solcellerne producerer mindst.
• Én-hus-model uden samtidighed: tallene siger intet om elnettets belastning i MW, om forsyningssikkerheden eller om Danmarks importbehov; de siger, hvor meget energi husene selv ville producere, bruge og købe over et år.
• Et økonomisk potentiale ved dagens priser for nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat, hverken en prognose for, hvad der bliver bygget, eller et teknisk tagpotentiale; perfekt fremsyn gør besparelsen til en øvre grænse.

Landets tal er hentet 12. oktober 2026; hvert tal står med sin kilde nederst. Andelene er årsenergi mod årsenergi.

Effektbilledet: Energinet venter et importbehov på ca. 7 GW i Vestdanmark og ca. 3 GW i Østdanmark i de værste timer i 2035, og at antallet af timer med manglende priskryds (LOLE) stiger til over 10 timer om året. Energinet skriver: "Danmark leverer i løbet af året grøn strøm til vores nabolande, men vil samtidig i stigende grad blive afhængig af import i de mest belastede timer, hvor elforbruget er højt og produktionen fra sol og vind er lav." Scenarierne her er årsenergi fra solceller, der producerer om dagen og mest om sommeren; de siger ikke noget om effekt i de timer.

Kilder til landets tal:

• Registreret solcelleeffekt i hele landet, 2026-09 (181.469 anlæg): 5.457 MW. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet CapacityPerMunicipality (måneden 2026-09, summen over 99 kommuner); https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/CapacityPerMunicipality (dato 2026-10-12; hentet 2026-10-12).
• Solcelleproduktion i 2025 inkl. Energinets skøn for egetforbrug (404 GWh); anlæg under 10 kW 488 GWh målt: 4.514 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025, 8760 timer summeret); https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/ProductionConsumptionSettlement (dato 2026-10-12; hentet 2026-10-12).
• Danmarks bruttoelforbrug i 2025 inkl. nettab (GrossConsumption): 40.513 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025); https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/ProductionConsumptionSettlement (dato 2026-10-12; hentet 2026-10-12).
• Dansk elproduktion i 2025 (sol, vind 19.090 GWh, termisk 9.455 GWh, vand og ukendt): 33.131 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025); https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/ProductionConsumptionSettlement (dato 2026-10-12; hentet 2026-10-12).
• Nettoimport af el i 2025 (udvekslingen med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien): 7.414 GWh. Kilde: Energinet, Energi Data Service, datasættet ProductionConsumptionSettlement (kalenderåret 2025); https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/ProductionConsumptionSettlement (dato 2026-10-12; hentet 2026-10-12).
• Registrerede nettilsluttede solcelleanlæg pr. 31. december 2024: 3.945 MW. Kilde: Energistyrelsen, Solcelleudbygningen i Danmark pr. 4. kvartal 2024 (9. januar 2025), tabel 1; https://ens.dk/media/6305/download (dato 2025-01-09; hentet 2026-10-12).
• Elproduktion fra solceller i 2024 (13.594 TJ): 3.776 GWh. Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2024 (versionsdato 31. oktober 2025), tabel 4 Elbalance; https://ens.dk/media/7426/download (dato 2025-10-31; hentet 2026-10-12).
• Indenlandsk elforsyning 2024 inkl. nettab (137.466 TJ); endeligt elforbrug 31.833 GWh (114.600 TJ); nettoimport 3.722 GWh (13,4 PJ): 38.185 GWh. Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2024 (versionsdato 31. oktober 2025), tabel 4 og 11; https://ens.dk/media/7426/download (dato 2025-10-31; hentet 2026-10-12).
• Danmarks elforbrug 2025 inkl. nettab og egetforbrugt solcelleproduktion, foreløbigt ("lidt over 39.500 GWh"); 2024: godt 37.750 GWh: 39.500 GWh. Kilde: Energinet, pressemeddelelse "God nyhed: Elforbruget slår rekord i 2025" (29. december 2025); https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14737704/god-nyhed-elforbruget-slar-rekord-i-2025 (dato 2025-12-29; hentet 2026-10-12).
• Importbehov i de værste timer i 2035: ca. 7 GW i Vestdanmark og ca. 3 GW i Østdanmark, ikke nødvendigvis samtidigt: 7 GW. Kilde: Energinet, Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2025, hovedrapport (november 2025), afsnittene Effekttilstrækkelighed og Elmarked og effekttilstrækkelighed; https://www.energinet.dk/media/slxh4ipm/hovedrapport-redegorelse-for-elforsyningssikkerhed-2025.pdf (dato 2025-11-13; hentet 2026-10-12).

Hvad gør en elbil ved regnestykket? 100 af analysens huse, 25 fra hver af 4 opvarmningsgrupper trukket med fast frø, er regnet igen med sidens elbil-valg: én bil af den typiske type (Type A, 3.800 kWh om året, 80 % ladet hjemme) oven i husets forbrug, og sammenlignet hus for hus med analysens eget svar uden elbil. Referencen uden anlæg har bilen med, ladet fra nettet, så besparelsen er anlæggets alene. Bilens strøm er den del af regningen, bilen lægger til: uden anlæg 3.000 kr. om året, med anlægget 2.600 kr. (median over husene). Samme motor, samme model og samme prisgrundlag (nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat).

Læsningen, afgjort af tallene. Fjernvarme: kortere tilbagebetaling i 12 af 12 huse, medianen 1,7 år kortere; bilens strøm koster 5.200 kr. om året på nettet og 2.400 kr. med anlægget (median). Olie og gas: kortere tilbagebetaling i 20 af 22 huse, medianen 0,7 år kortere; bilens strøm koster 5.300 kr. om året på nettet og 4.100 kr. med anlægget (median). Varmepumpe: kortere tilbagebetaling i 8 af 9 huse, medianen 0,4 år kortere; bilens strøm koster 2.700 kr. om året på nettet og 2.500 kr. med anlægget (median). Elvarme: blandet: kortere tilbagebetaling i 4 og længere i 4 af 25 huse, og gruppens median går fra 3,3 år til 4,8 år; bilens strøm koster 2.800 kr. om året på nettet og 2.500 kr. med anlægget (median).

Forbehold, der følger scenariet:

• Elbilen er sidens standardvalg: én bil af den typiske type, 3.800 kWh om året, 80 % ladet hjemme, ladet som motoren styrer det (de billigste timer og egen solstrøm). En bil, der lader på arbejdet eller om dagen, giver et andet svar.
• Referencen uden anlæg betaler bilens strøm til nettets pris: i huse med varmepumpe eller elvarme den reducerede elafgift over 4.000 kWh om året (elvarmesatsen), i de andre fuld afgift. Det afgør, hvor meget anlægget kan spare på bilen.
• 25 huse pr. gruppe, trukket med fast frø blandt analysens 1.000 huse; gruppernes tal er antal og medianer i gruppen, ikke landstal.
• Prisgrundlaget er konservativt: listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre.

1. 10 % af parcelhusene kan tjene anlægget hjem inden for 10 år. Regnet hus for hus på 1.000 tilfældigt udvalgte parcelhuse med dagens elpriser og nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat.
2. Fra 21 % af husene i Region Sjælland til 6 % i Region Midtjylland. Så forskellig er andelen af parcelhuse, der har anlægget tjent hjem inden for 10 år; medianinvesteringen er 154.000 kr. mod 137.000 kr. i de to regioner.
3. Solceller anbefales i 57 % af husene, batteri i 52 % og varmepumpe i 19 %. Der hvor et batteri anbefales, er medianen 14,2 kWh; solcelleanlægget er typisk 9,0 kWp.
4. I husene med gas- eller oliefyr betaler et anlæg sig i 81 % af tilfældene, og 20 % har det tjent hjem inden for 10 år. Varmepumpen anbefales i 63 % af dem. I fjernvarmehusene betaler et anlæg sig i 55 % af tilfældene og er tjent hjem inden for 10 år i 2 af de 535.

Stikprøven: 1.000 huse. Landstal: 1.178.007 beboede parcel- og stuehuse (Danmarks Statistik BOL101, 2026).

Beregnet den 6. og 7. november 2026 (1 og 999 huse) med motoren, som den var de dage.

Stikprøven. 1.000 fritliggende enfamiliehuse (BBR anvendelseskode 120) udtrukket tilfældigt fra Bygnings- og Boligregistret via Datafordeleren. Hver kommune fik en kvote efter sit antal beboede parcel- og stuehuse i Danmarks Statistiks boligopgørelse (BOL101), så stikprøven ligger, hvor husene ligger; i kommunen blev husene trukket tilfældigt blandt de registrerede, opførte enfamiliehuse med et fast tilfældighedsfrø (20261011). Et hus pr. adresse, ingen udvælgelse efter tag, alder eller opvarmning. Opførelsesår og boligareal følger med fra BBR. Huse, hvor beregningen ikke kunne gennemføres, hvor motoren ikke fandt enfamiliehuset som hovedbygning på grunden, eller hvor registret gav huset hverken elforbrug eller varmebehov (opvarmet areal nul), er erstattet af den næste reserve i trækkets orden fra samme kommune; kvoten pr. kommune holdes præcis.

Beregningen. Hvert hus er regnet igennem med præcis den motor, ejendomsejeren får gratis på energianalyse.dk: husets egne data (BBR, energimærke, Danmarks Højdemodel med tagflader og skygge, luftfoto, netselskabets tariffer), solen time for time i vejråret 2023 fra PVGIS på hver tagflade, og elpriserne fra de seneste 12 hele måneder (Energinets day-ahead-priser for husets prisområde) lagt på vejrårets timer, så solrige timer beholder deres lave pris. Varmebehov og elforbrug skønnes fra BBR og energimærket, ikke fra målinger. En matematisk optimeringsmodel (et blandet heltalsprogram over årets 8.760 timer) vælger den kombination af solceller, batteri, varmepumpe og varmelager, der giver den bedste økonomi over 20 år med udskiftninger og real kalkulationsrente, og driften time for time. Et hus med olie-, gas- eller brændefyr og vandbåren varme får regnet to hele svar: behold fyret (solceller, batteri, varmelager og solvarme ved siden af fyret) og skift til varmepumpe (hele omlægningen); svaret med den højeste nutidsværdi til markedspris er husets. En vindmølle er enten ingen eller mindst den mindste rigtige mølle (1 kW). Systemmodellen er Standard, den model adressesøgningen åbner med: alle tagets egnede flader kan bruges, og overskudsstrøm, der sælges til nettet, tæller med i økonomien; batteri, varmepumpe og varmelager kommer kun med, når de betaler sig. Anlægget er rigtige produkter fra leverandørkataloget som nøglefærdige anlæg til listepris inkl. moms og montage, uden tilskud og uden rabat, regnet for en privat ejer. Prisgrundlaget er konservativt: listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre. Et hus, hvor intet anlæg slår at lade være over 20 år, tæller som "byg intet". Tilbagebetalingstiden er den simple: investering delt med første års besparelse. Beregningerne er kørt den 6. og 7. november 2026 (1 og 999 huse) med motoren, som den var de dage. Metoden bag analyserne står på energianalyse.dk/studie-metode.

• Motoren kender årets vejr og priser på forhånd (perfekt fremsyn). Besparelsen er derfor en øvre grænse, mest for batteriets del; solcellernes egetforbrug rammer tættest.
• Ét vejrår og dagens prisniveau holdt fladt i faste priser over 20 år: et punktestimat, ikke en prognose. Elprisernes døgnudsving er den mest usikre del.
• Forbruget er et skøn fra registre og energimærke; hvor intet er kendt, regner motoren med sit standardskøn for husstandens elforbrug (andelen står i hovedtallene). Et hus med elbil, stort elforbrug eller et dårligt energimærke får typisk en bedre økonomi end gennemsnittet her; den enkelte ejendomsejer kan regne sit eget hus igennem gratis på energianalyse.dk.
• Kun fritliggende enfamiliehuse. Rækkehuse, stuehuse, etageboliger og sommerhuse indgår ikke.
• Prisgrundlaget er konservativt. Alle anlæg er regnet som nøglefærdige anlæg: rigtige produkter til leverandørkatalogets listepriser (varer, hovedleverandøren ikke fører, til webshoppens pris plus halvdelen af hovedleverandørens avance og fragt), arbejdsløn og montage, tilmelding og moms, uden tilskud og uden rabat. Listepriser er ikke tilbudspriser, så tilbud under listepris gør økonomien bedre; anlægget kan i mange tilfælde bygges billigere, end tallene her viser.

• docs/marketing/datastudie-2026-10-anonym.csv: den offentlige fil, ét hus pr. række uden adresse, adresse-id, postnummer, kommune og præcist opførelsesår (region, årsbånd, boligareal rundet til 10 m2 og loftet ved 300, opvarmning, solceller i forvejen, anbefalet anlæg, investering, besparelse, tilbagebetalingstid, nutidsværdi, selvforsyning, CO₂, elforbrug og varmebehov i beregningen, verdikt, elnettets kolonner fra timeserierne, systemdata, Standard-modellens komponenter og nødstrømmen fra timeserierne: typisk time, vintertime og andelen af årets timer med mindst et døgn). Rækkefølgen følger de ikke-identificerende kolonner.
• docs/marketing/datastudie-2026-10.csv: den fulde fil med adresse og adresse-id pr. hus; intern, deles ikke i offentlige links (adresserne er offentlige registeroplysninger, men filen beskriver 1.000 private hjem). Ingen ejeroplysninger.
• docs/marketing/datastudie-2026-10-udvalg.json: stikprøven med kvoter, vægte og reserver.
• docs/marketing/datastudie-2026-10-raasvar.sha256: SHA256 for hvert råsvar (motorens fulde svar pr. hus i backend/data/datastudie/raw, uden for repoet), så hvert tal kan genregnes fra svarene uden at regne husene igen; verify genudleder hver kolonne i CSV'en fra råsvaret og fejler ved enhver afvigelse.
• docs/marketing/datastudie-2026-10-scenarier.json: scenarierne (tiers skaleret til landet med bootstrap-interval) som JSON til analysesiden; docs/marketing/datastudie-2026-10-landstal.json: landets tal med kilde, url og dato (Energinets åbne data hentet af kilder, Energistyrelsens og Energinets rapporttal).
• docs/marketing/datastudie-2026-10-scenarie-elbil.json: scenariet én elbil (tools/datastudie_scenarie_elbil.py: en kontrolgruppe af husene regnet igen med sidens elbil-valg og sammenlignet hus for hus; råsvarene i backend/data/datastudie/raw-elbil, uden for repoet).
• tools/datastudie_2026_10.py: udtræk, beregning gennem backendens API, elnettets og systemdataenes kolonner fra råsvarene, reserve-reglen, den anonymiserede fil, scenarierne, landets tal og denne rapport; tools/datastudie_national.py skriver landstallene som JSON fra samme kode. Metoden i sin helhed: docs/STUDIE-METODE.md. Gater: test_datastudie_2026_10, test_datastudie_2026_10_anonym_og_raasvar, test_datastudie_2026_10_landet_og_net, test_datastudie_2026_10_verify og test_datastudie_2026_10_scenarier i backend/app/engine/models/_tests.py.